Karin Viard i "Moderens hoved"
Hvad forførte dig i scenariet af Hovedet af mor ?
Jeg kunne godt lide historien helt speciel, med en masse personlighed, og at det ikke er "aftalt". Jeg kunne godt lide tonen og dialogen også. Denne blanding af humor, absurditet, poesi ... uden at være cutesy.
Fortæl os om din karakter ...
Generelt vælger jeg ikke en film baseret på det tegn, jeg skal fortolke. En meget god rolle i en dårlig film, det har ingen interesse. Det er altid den historie, der tager mig. Jeg er ganske i stand til at acceptere en mindre karakter i en god film, og jeg har allerede gjort det andetsteds!
Der er rollen flatterende, fordi denne kvinde følger et kursus. Hun har en bevidsthed om ønsket om at leve. Samtidig er der også afkald hjemme: hun har aldrig kæmpet, og hun vil ikke kæmpe mere for at holde hendes kærlighed til ungdom.
Hun lever ting, hvor hun er i stand til at leve dem, men hun vil ikke kæmpe for at få dem. Jeg er meget mere frivillig og opfattet, det forførte mig.
... og dette mor-datter forhold:
Jeg var interesseret i at udforske moder-datter forholdet og parallellen mellem de to. Især i dette tilfælde: rollerne vender tilbage, når du har en mor depressiv, hvilket er tilfældet i filmen. Derudover er Chloe Coulloud, der spiller min datter, meget flot!
Vil du sige det er en nostalgisk film?
Jeg finder han er meget følsom og sentimental. Fra teenagers synsvinkel er der ingen nostalgi: hun synes bare at redde hendes hud. Hun forsøger at forstå hende mor og giv hende et smil for at få noget, hun har brug for at vokse op.
Hvad synes du om moderens holdning i denne film?
Hun gør ikke stock og har lidt reaktion på hvad der sker med hende. I det øjeblik hun finder sin store kærlighed blandet med sin sygdom, siger hun til sig selv: "Hvis der er noget at leve, lad os leve det ved at forsøge ikke at gøre for meget skade om sig selv". Men ellers gør hun ingenting for at tage hensyn til og ændre dem.
Hvilken plads har sygdommen i denne film?
Juliette bekæmper ikke denne sygdom, lidt imaginær i starten og derefter reel. Men på samme tid handler historien ikke om at optage sygdommen, men om denne kvindes vej.
